I anledning af Jyttes seneste bogudgivelse har jeg i dag haft en snak med Jytte Valborg Nielsen omkring hendes lyst til at skrive, og om hver af de emner hendes bøger omhandler; smerter, buddhisme og sundhed. Resultatet af denne snak kan læses nedenfor.
Om smerter
Hvad fik dig til at gå i gang med at skrive?
Mit udgangspunkt var harme og ærgrelse over den manglende forståelse for den situation som mennesker med kroniske smerter befinder sig i. Jeg kom til at læse en selvhjælpsbog om smertetackling, og det fik mig helt op i det røde felt. Den var tydeligvis skrevet af personer, som ikke selv havde problemet inde på livet. Derfor satte jeg mig til systematisk at kommentere hvert udsagn, hvorefter jeg sendte artiklen til foreningen for kroniske smerter. Dette gav mig ideen til selv af skrive en bog om samme emne. Bogen blev til flere bøger, og med tiden kom også bøger om helt andre emner.
Kritikken af selvhjælpsbogen er for øvrigt gengivet i min første bog “hvordan vi kan forhindre, at smerter bliver en vej til helved“.
Hvad handler de forskellige smertebøger om?
Min første bog “Hvordan kan vi forhindre at smerter bliver en vej til helvede” handler om smerter generelt, dvs. de fysiologiske, affektive, kognitive, adfærdsmæssige og sociale sider af problemet. Desuden er der forskelligartede forslags til almindelig smertetackling.
Min anden bog “Når det gør ondt hele tiden” behandler emnet ud fra mere eller mindre kendte smertelidelser. Til afbødning af disse foreslås forskelligartede psykologiske behandlingsmetoder og sund livsstil i øvrigt.
Min tredje bog hedder (og handler om) “Fibromyalgi og andre multisystemsygdomme“. Fibromyalgi er nedladende blevet kaldt funktionel lidelse eller hypokondri. Dette skyldes, at de sygdomme, som ikke kan forklares inden for lægevidenskabens eksisterende forklaringsramme, automatisk bliver fejet ind under psykiatrien. Under alle omstændigheder får patienter med diagnosen fibromyalgi en meget uværdig behandling inden for social- og sundhedssystemet. Bogen beskriver hvilke myter der findes og hvordan disse er opstået. Her kommer den ind på lægevidenskabens selvforståelse, arrogance og selvtilstrækkelighed. Men den kommer også ind på den nyere forskning, som er med til at yde patienterne større retfærdighed
Min fjerde og sidste smertebog handler om slidgigt og degeneration. Her omtales de lidelser i bevægeapparatet som kan føre til slidgigt, og de følgevirkninger sygdommen kan resultere i, hvis ikke den tages alvorligt og behandles i tide. Bogen vil både forklare mekanismerne bag sygdommene og komme ind på det store udvalg der findes af metoder til forebyggelse og behandling.
Spændende, det lyder til der er mange aspekter af ‘smerte’. Men kan du kort beskrive, hvad smerter er?
Smerter er meget komplekse oplevelser, og altid et tegn på, at kroppen er fysisk og/eller mentalt overbelastet. Når kroppens tærskel gang på gang overskrides, så belastes smertesystemet, og der er risiko for, at smerterne bliver kroniske.
Hvis man har en diskusprolaps, en spinalstenose, et facetsyndrom eller lignende, så vil der altid være en smertepåvirkning, fordi der tryk på eller indeklemte nerver. Nogle lidelser i bevægeapparatet kan lindres ved operation, hvorimod der er andre, man må leve med resten af livet.
Men der findes også mennesker, som forsat lider af smerter, selvom deres skade eller lidelse for længst er helet op. Årsagen er at smertesystemet nærmest er gået i selvsving, fordi kroppen er blevet hypersensitiv over for alverdens påvirkninger. Dette kan bl.a. ses ved fibromyalgi. Bøgerne er baseret på den nyeste forskning om hvorledes smerter avler smerter. Derfor skal man for enhver pris undgå at have dem i det hele taget. Hvis de alligevel opstår, skal de udslukkes så hurtigt som muligt. Dette skal ikke nødvendigvis gøres ved, at man sluger store mængder skadelig medicin, men ved at afprøve nogle af de utallige andre metoder, der heldigvis også findes. For hvis man har haft intense smerter i længere tid, så vil kroppen blive ved med at huske dem, for de sætter deres tydelige spor i centralnervesystemet. Herved udtyndes kroppens egne smertestillende midler, muskelkraften udtrættes og de mentale funktioner lider skade.
Smerter er først og fremmest en følelsesmæssig registrering af, at noget er galt. Når vi oplever smerter, så kan der registreres aktivitet i hjernen. Men vores oplevelser af smerter kan naturligvis ikke reduceres til denne alene. Så smerteoplevelserne er meget personlige. Smerter kan således hverken måles, objektiviseres eller kvantificeres. Men smerter medfører stort ubehag for den enkelte og fører til afsavn og forskellige grader af indskrænkninger i livet. Hos de mennesker som har fået et hypersensitivt smertesystem, vil selv den mindste anspændelse kunne føre til smerter.
Smerter er således ikke kun noget fysisk og sanseligt, som giver en ubehagelig fornemmelse. Der tilføjes også et emotionelt aspekt, som frygt, angst og sorg. Så oplevelsen af smerter afhænger også af den mening vi tillægger dem. Hvis vi fx opfatter vores smerter som håbløse, og vi har mistanke om forværring, så vil de tiltage og omvendt. Den samme forværring sker, hvis personer med kroniske smerter får en tvivlsom diagnose eller mistænkeliggøres af sundhedssystemet.
Hvordan bliver akutte smerter til kroniske, og hvordan skelner man i det hele taget mellem de to typer af smerter?
Ifølge definitionen har akutte smerter en tydeligere årsag og de er begrænsede i tid. Derimod er årsagen til de kroniske smerter mindre tydelige og de hører, som det fremgår af begrebet, ikke op. Men denne definition er problematisk, for man kan sagtens have vedvarende akutte smerter. For eksempel kan man have en ryglidelse, der gør at der kommer nerver i klemme hver gang man står stille, fordi facet leddene efter en eventuel diskusprolapsoperation støder sammen. Dette er en form for vedvarende akutte smerter. For der er en tydelig årsag men smerterne er samtidig blivende.
Man kan også få kroniske smerter efter at en skade er helet op. Her viser forskningen, at hvis patienten har været særligt stresset og psykisk belastet under et traume, en tilskadekomst eller et voldsom sygeforløb og ikke får tilstrækkelig hvile og aflastning, så er risikoen for udviklingen af kroniske smerter større.
Hvordan er det at bevæge sig ud i det pulserende samfundsliv, når man er invalid eller har kroniske smerter?
Det er en meget blandet oplevelse. De fleste mennesker er forstående og hensyntagende, men man møder også det stik modsatte. Vi har desværre en udpræget tendens til at forkaste det uperfekte og mangelfulde, hvilket skaber for lidt rummelighed over for handicappede. I forbindelse med min bogskrivning har jeg talt med mennesker med forskellige bevægelsesindskrænkninger. Nogle af disse har været ude for så store ydmygelser, at de foretrækker at blive hjemme.
Ofte beror andres reaktioner ikke altid på ondskab, men mere uvidenhed og manglende overskud. De reagerer impulsivt, hvis der fx står en kørestol eller et andet hjælpemiddel i vejen for dem, ligesom de reagerer uhensigtsmæssigt, når man gebærder sig anderledes end normerne foreskriver. Mange af dem som bevæger sig ud med hjælpemidler, beretter også om at føle sig ignoreret eller blive ynket forfærdeligt. Dette vækker naturligvis stor irritation, for det eneste mennesker med smerter og bevægelseshandicap ønsker er, at andre tager hensyn, så de kan deltage i samfundslivet på de vilkår, de nu engang har.
Kan du nævne nogle eksempler på de psykologiske metoder du foreslår til smertetackling?
Bøgerne nævner mange forskellige slags værktøjer, som kan anvendes efter omstændigheder og behov. Hensigten med dem alle er at lukke de såkaldte smerteporte. Når vi har vedvarende smerter har disse porte det med at stå på vid gab. Vi bidrager selv med at holde dem åbne, når vi er overaktive, anspændte, glemmer at lytte til vores krop, har selvdestruktive tanker osv. Vi har ikke selv indflydelse på, hvorvidt vi er syge eller ej. Men vi er alligevel med til at skabe vores virkelighed, idet vi har indflydelse på, hvor meget vi vil lade vores smerter og andre lidelser at påvirke vores mentale tilstand.
Som regel tager sundhedssystemet sig kun af den fysiske del af smerterne. Men der er heldigvis meget andet, vi kan gøre end at tage medicin og blive opereret. Derfor omfatter de psykiske metoder dybdeafspænding, pacing, mindfulness, selvhypnose, kognitiv terapi og meget mere. Disse metoder bidrager til at nogle af spændingerne og noget af ubehaget kan slippes. Dette er særlig vigtig, når de lidelser, der ligger til grund for smerterne, ikke kan behandles, men hvor det kun er symptomerne som kan lindres.
Vi kan fx nævne hypnose. Hvis vi er selvsuggestible nok, så kan vi komme i en trancelignende tilstand og skabe en anden virkelighed, som griber dybt ned i de underbevidste lag. Vi skaber herigennem nogle andre overbevisninger om os selv og den verden vi lever i. Dette skaber nogle fordelagtige fysiologiske processer og dyb afspænding i kroppen, som er uforenelig med smerter. Hjernen skelner ikke mellem det vi forestiller os og det der rent faktisk sker. Alle de behagelige situationer vi skaber for os selv, er med til at styrke kroppen. Det er således vigtigt at fokusere på de ting, der trods alt fungerer, således at vi undgår bitterhed.
En anden måde at forhindre smerterne i at fylde for meget er, at finde gode interesser og engagere sig i tilværelsen. Kroniske smerter har en tendens til at bombardere hjernen så meget, at alt andet trænges ud. Vi udtrættes, får svært ved at koncentrere os, bliver bitre og triste osv. Derfor gælder det om at stimulere hjernen med noget behageligt. Det kan være at se en morsom film, flyde hen i musik eller selv aktivt foretage sig noget kreativt. Dette gør at de områder i hjernen, som bearbejder smerteimpulser, bliver mindre.
Dyrkelsen af tilværelsens positive sider, er ikke det samme som at fortrænge alt det dårlige. For den slags kommer der sjældent noget godt ud af. Dette ville også blot være en form for manipulation og livsløgn. Men i takt med at vi begynder at fokusere på og værdsætte det der fungerer, og ser alting i et større perspektiv, så vil vi efterhånden blive så rummelige, at alt det negative vil finde sin naturlige plads.
Om buddhisme
Du har også skrevet to bøger om buddhismen. Hvad er din baggrund for det?
Den første bog er en “Introduktion til den tibetanske diamantvejsbuddhisme“, og den anden har jeg kaldt “Buddhismen i den moderne hverdag“.
Jeg har altid følt en vis tiltrækning til buddhismen, fordi det handler om en livsfilosofi fuld af kærlighed og fred, og fordi der ligger så stort et udviklingspotentiale inden for området. Trods enkelte udskridninger, så hører buddhismen til den mest fredfyldte af alle religioner.
Buddhisme er læren om sindets natur og denne lærdom får vi gennem etisk korrekte handlinger, men først og fremmest gennem meditativ fordybelse.
Jeg har mediteret i mange år, inden jeg i 2013 tog tilflugt hos lama Ole Nydahl og begyndte at praktisere inden for Karma Kadjy skolen. Buddhismen er efterhånden ved at være godt etableret i Vesten. Lama Ole har oprettet mere end 700 centre fordelt over hele verden.
Hvad betyder tilflugt i denne sammenhæng?
Det minder lidt om konfirmation inden for kristendommen. Når vi tager tilflugt inden for buddhismen, så finder vi lykken i vores oprindelige rene sind, fremfor i den forgængelige verden. Lykken er nemlig ikke noget vi kan købe, ligesom den heller ikke er knyttet til tanker og følelser.
Vi har alle en såkaldt buddhanatur. Dette vil sige at vi allerede er i besiddelse af det oplyste sind, det skal blot afdækkes Dette gør vi ved at rense sindet, bl.a. gennem forskellige meditationsformer.
Er buddhismen en religion?
Både ja og nej. Buddhismen er ikke nødvendigvis en religion i sig selv. Men man kan sige, at den har en religion, ligesom den også indeholder en masse andre fag, såsom psykologi, filosofi, etik, digtekunst, astrologi osv. Men buddhismen er meget mere end det. Hvor de nævnte fagområder arbejder på det begrebsmæssige plan, så er buddhismen transcenderende, idet den beror på sindets egen dybe visdom. Denne kan vi selv erfare gennem meditation. De nævnte fagområder er nyttige i den verden vi lever i, men den egentlige rigdom findes i rummet. Den vibrerer i hver en celle og hvert atom i vores krop.
Hvor nogle har en mere videnskabelig tilgang til buddhismen, så vil andre praktisere den på en mere religiøs måde.
Men i modsætning til trosreligionerne, så opereres der ikke med en Gud, som vi blindt skal tro på og som griber ind i vores liv. Vi skaber derimod vores liv gennem vores egen karma, dvs. vores tanker, følelser, ord og ydre handlinger. Disse er alle sammen med til at sætte de frø, som bestemmer vores fremtid, og hvordan vi i øvrigt har det. Så derfor handler det om at vi skaber fred med vore handlinger for vores egen skyld, og ikke for at please en gud.
Buddha har udstukket nogle etiske retningslinje eller givet os nogle gode råd til, hvorledes vi kan undgå lidelse. Denne lære kaldes dharmaen. Den er det så op til os selv at følge, hvis vi er indstillet på det. Vi afprøver Buddhas teori på os selv, for at se om det virker. Dette vil sige, om vi derigennem kan opnå samme grad af befrielse og erkendelse, som han selv opnåede. Så dharmaen giver mening, uanset hvad vi tror på. Så derfor er buddhismen mere en erfaringsreligion end en trosreligion.
Kan buddhismen også afhjælpe kroniske smerter?
Buddhismen kan helt sikker hjælpe os med at leve med kroniske smerter. Buddhismen lærer os bl.a. tålmodighed og at accepterer verden som den er. Hvis vi har en uhelbredelig sygdom og/eller alvorlige smerter, så nytter det ikke at rase, være bitter og at ængste sig. Så er det nemlig ikke kun vores fysisk krop som er belastet, men også sindet. Denne mentale lidelse som vore tanker og følelser har skabt, mindskes i det øjeblik vi har accepteret vores vilkår. Disse bestemmer vi ikke selv, men vi vælger, hvordan vi vil forholde os til dem.
Som nævnt så er meditation helt central i den buddhistiske praksis. Når vi mediterer dybt, så ophæver vi os selv. Vi finder ud af, at der bag vore sanser, tanker, ideer og følelser findes en helt anden virkelighed. Der findes således en virkelighed, som ligger ud over den verden, vi har skabt med vores begreber. I dyb meditation falder alt det vi ellers identificerer os med bort. Først forsvinder vores krop og sanser. Vi kan knap nok mærke vores arme og ben.
Samtidigt forsvinder vores kropslige ubehag og nogle af vores smerter. På samme måde falder vores tanker og bekymringer til ro, og der opstår en frydefuld tomhed. Efterhånden som vi bliver rigtig gode til at meditere, så vil vi opleve stadig større lykke, og vi vil kunne sætte os ud over mange typer af lidelsesfulde oplevelser.
Om sundhed
Mellem de to bøger om buddhismen, skrev du en bog om sukker med titlen “Hvad der er sødeligt kan være dødeligt“. Hvad skyldes denne interesse for sukker?
Det skyldtes simpelthen irritation over, at der er tilsat sukker i alle fødevarer, og at vi, trods de gode betingelser vi har i dag, aldrig har levet mere usundt. Dette afspejles i den store forekomst af fedme, sukkersyge og andre sukkerrelaterede lidelser.
Industrien tilsætter store mængder sukker i helt almindelige fødevarer, selvom der er massere af forskningsmæssig belæg for, at det ødelægger fødens næringsværdi, og skaber en lang række alvorlige sygdomme. Særligt i USA har anvendelsen af det såkaldte High Fructose Corn Sirup (HFCS) i drikkevarer og alle typer mad været stærkt stigende inden for de sidste 50 år. Denne tendens ses nu også i Danmark og andre lande, uden at der finder reguleringer sted på statslig niveau. Dette sker til trods for, at disse sukkerstoffer er lige så skadelige for helbredet, som det er at ryge, drikke og tage stoffer.
Ifølge WHO er der nu langt flere overvægtige i verden end der er undervægtige. Disse mennesker lever på ingen måder et behageligt liv, idet de har store psykiske, sociale og sundhedsmæssige problemer. Hvor det i virkeligheden er industrien, som er skyld i disse, så omgærdes de overvægtige med en lang række fordomme, såsom at være grådige, fulde af karakterbrister, dovne osv. Der findes mange årsager til fedme, men nogle af de væsentligste er den industrielle bearbejdning af føden, den syge madkultur og de mange søde drikke, som særligt børn udsættes for.
Bogen har til hensigt at vise, hvor meget sukker der virkeligheden er puttet i maden, hvorledes industrien forsøger at gøre os afhængige af deres fødevarer og hvorledes sukkerpropagandisterne forsøger at vildlede os med hensyn til, hvad sukker egentligt er.
Da man i sin tid fejlagtigt fjernede de sunde fedtstoffer fra maden, blev disse erstattet af sukker, for at give maden smag. Bogen kommer med baggrund i den nyeste forskning ind på, hvad alt dette har gjort ved vores sundhed. Den afslutter med forslag til hvorledes vi kan genoprette kroppens sunde balance.
Hvor meget sukker er der i maden?
Folk bliver som regel meget overraskede, når de får det at vide. Det kommer nærmest som et chok for dem. Det antages at vi i gennemsnit indtager over 20 kg om året, selvom det er et meget skadeligt giftstof, som kroppen på ingen måde har brug for det.
Det er særligt de søde drikke, som mange børn indtager, der er skadelige, da der er op til 25 sukkerknalder i pr. 100 gram. Den næste vanvittige sukkerkilde er morgenmadsprodukter, boller, hotdogbrød, karrysild, salatdressinger osv. Men sukker findes også i en lang række andre varer, også dem som vi på ingen måde forbinder med sukker.
Du siger at fødevareindustrien forsøger at gøre os afhængige af deres fødevarer. Hvordan gør de det?
JVN: De ved præcist hvad de gør. De har deres helt egne forskere på verdensplan, som arbejder på af skabe afhængighed. Samtidigt gør de hvad de kan for ikke at trække overskrifter i aviserne eller få forbrugerorganisationerne på nakken. Heldigvis findes der interne kilder, som afslører denne lyssky aktivitet.
Der forskes bl.a. i at opnå det såkaldte bliss point, som er den optimale mængde sukker man kan tillade sig at putte i varen, før den bliver vammel. Der findes nøje udregninger for dette.
Hvordan bliver vi vildledt med hensyn til sukker?
Ganske enkelt ved at varedeklarationerne bliver gjort uigennemskuelige. Forbrugerrådet og Varefakta oplyser, at mange forbrugere føler sig snydt af vareemballagen. Fx findes produkter som lover friske frugter og sundhed, men som fortrinsvis består af sukker. Det er særligt lightprodukterne der snyder.
Grunden til at vi ikke genkender sukkeret er, at det står under alle andre betegnelser, såsom sirup, glukosesirup, malt, bygmalt majsstivelse osv.
For at undgå sukkeret skal man også holde øje med betegnelser som sukrose, fruktose, maltose, laktose og dextose. Det er meget forvirrende, når der på varedeklarationen står: Heraf sukkerarter. Dette kan nemlig dække over den sukker der forekommer naturligt i varen, og den der er tilsat.
En anden manipulationsfaktor er, at industrien i deres reklamer gør som om sukrose og vores blodsukker glukose er det samme. Dette er selvfølgeligt ingenlunde tilfældet. Hvor sukrose er det hvide sukker, som vi putter i kaffen, så er glukose en meget vigtig del af vores stofskifte og det der giver vævet energi og holde det i gang. Men denne livsvigtige energi har intet med det hvide sukker at gøre overhovedet.
Sukkeret giver derimod kun en hurtig og meget skadelig form for energi. Ikke desto mindre bilder sukker industrien os ind, at det drejer sig om en vigtig livsenergi, hvilket kommer til udtryk i deres reklamer: ”Sugar works for you with each bite you eate – your body is an energy factory with sugar as a fuel.” Eller også opfordrer de os til at snuppe en sneaker, for at undgå at lave fejl på tom mave.
Sukkerindustrien har valgt at gøre sukrose og glukose til de samme, selvom sukrose ikke leverer andet en hurtig tom energi, hvorimod glukose sørger for at alle kroppens livsvigtige funktioner kan opretholdes.
Du siger at fedtet er blevet erstattet af sukker. Kan du komme mere ind på det?
Nyere forskning har for længst slået fast, at det langt fra er alle fedttyper der er farlige. Transfedt er uhyre farligt. Derfor skal vi undgå dette sammen med margarine og raffinerede planteolier. Når vi bruger en god olie, såsom olivenolie, så skal vi også sørge for ikke at stege dette for hårdt og længe, for så dannes der også transfedt. Derimod er den fedt der findes naturligt i maden fuldstændig ufarligt.
På grund af den fedtforskrækkelse, som forskeren Ancel Key skabe, fjernede man det fra maden og erstattede det med kulhydrater, hvilket har haft fatale konsekvenser for folkesundheden. Nu viser forskningen med al tydelighed, at det ikke er fedtet, men kulhydrater i form af sukker der er farlig.
Da der blev lagt afgift på fedt, blev det pludseligt dyrt at købe noget så sundt som fx mandler og valnødder. Nu er denne afgift heldigvis fjernet igen, men den betød, at folk kom til at leve mere usundt. Det gjaldt særligt dem, som ikke havde råd til at købe sunde fedtstoffer.
Hvordan skader sukkeret?
På alle mulige måder. Forskningen viser, at overdreven sukkerforbrug spiller en stor rolle ved hjertesygdomme, sukkersyge, maveproblemer, kræft, led problemer, leversygdom, blindhed, vækstforstyrrelser, for bare at nævne nogle få lidelser.
Det kan være svært at forstå, at en enkelt fødevare kan afstedkomme så mange helbredsmæssige skader. Disse vidtrækkende konsekvenser skyldes både, at de fine sukkerkrystaller sætter sig alle vegne i kroppen, og at de påvirker mange af dens hormoner. Når det sætter sig i blodårerne bliver man forkalket, sætter det sig i leddene, opstår der gigt og hvis huden rammes bliver den rynket, stiv og gullig osv. Sukkeret får kroppens molekylser til at klistre sig sammen. Under alle omstændigheder så fortæller dette, at sukker ikke er en almindelig fødevare. Ud over at skabe inflammation i hele kroppen, så er sukkeret også med til at skade hjernen, give psykiske forstyrrelser og fremme aldringen.
Nu er der også massere af teorier og forskning fremme om hvordan sukker skaber afhængighed. Sukker kan både, hos særligt disponerede, skabe abstinenssymptomer ved unddragelse, og være indgangen til andre former for misbrug.
Er kulhydrater skadelige?
Nej, kulhydrater er vigtige for kroppen. Vi skal have alsidig kost, så vi får dækket vores vitaminbehov. Selvom kulhydraterne har en masse sundhedsmæssige fordele, så er de ikke essentielle. Der fandtes mennesker i fx Grønland og i Kenya, som levede udmærket uden kulhydrater. Selvom man ikke spiser kulhydrater, så kan hjernen sagtens selv danne glukose.
Man kan spise lige så mange kulhydrater man vil i form af grønsager og lidt mindre i form af frugt. Det er de letfordøjelige kulhydrater i form af kartofler, hvide ris, hvidt brød og særligt sukker, som vi skal holde igen med. Før i siden anbefalede sundhedsmyndighederne, at 60 % af kosten skulle bestå af kulhydrater.
Dette er for længst blevet tilbagevist af forskningen. Hvor det umættede fedt nu skal længere ned i kostpyramiden, så skal de lette kulhydrater højere op.
Det er ikke grønsagerne der skaber fedme, sukkersyge, blodpropper, gigt osv. men de simple kulhydrater, såsom boller, sodavand, kager osv. og i øvrigt al den industriforarbejdede mad, hvor fibrene er fjernet.
Hvordan skal vi så spise for ikke at blive fede eller syge, og hvordan undgår vi sukkertrangen?
Den bedste måde, hvorpå vi kan undgå livsstilssygdomme, er ved at lægge kosten om og motionere.
Hvad angår kosten, så kan dette være vanskeligt så længe madindustrien kun er interesseret i profit og derfor gør alt for at øge vores trang til deres produkter; og i øvrigt får os til at overspise. For sukker skaber blot behov for mere sukker. Derfor er det vigtigt, at der fra politisk hold stilles nogle krav til industrien, så den ikke markedsfører usund mad.
Men på det individuelle plan kan vi sørge for at spise så tæt på naturen som muligt, dvs. grove og fiberrige fødevare. Fibrene er uhyre vigtige, da de hjælper os med at optage maden på den rigtige måde. Men desværre er industrien med til at fjerne dem. Det er særlig fødens store indhold af sukker kombineret med det lave fiberindhold, der er med til at udvikle diabetes 2. Ved afskalding af korn kommer stivelsen hurtigere ud i blodbanerne, hvilket gør at blodsukkeret stiger. Derfor skal der mere insulin til for at fjerne det igen.
Vi skal sørge for at være dækket ind med proteiner. Tryptophan er en af de proteiner som hæmmer sukkertrangen og giver os velvære. Det fås både gennem kød og komplekse kulhydrater såsom brune ris, søde kartofler, nødder og frugt. Desuden er proteiner, ligesom fibre, med at stabilisere blodsukkeret, da de optages langsomt.
Kroppen har brug for gode fedtstoffer og fordelene ved disse er, at de skaber længere tids mæthed. Vi skal selvfølgeligt ikke spise overdreven meget fedt, men fedt er en forudsætning for, at vi kan tabe os. Dette skyldes, at det netop er fedtstofferne, der danner de hormoner i kroppen, som sætter forbrændingen i vejret, så vi kan holde den rigtige vægt.
Vi bliver ikke fede eller syge, hvis vi spiser rigtig mad, dvs. den som stiller sulten, men kun af den der stiller appetitten. Ligeså snart vi skærer ned på de lette kulhydrater, så vil vi nemt kunne holde vægten. Vi kan spise alle de grønsager vi vil, samt fisk og lidt frugt.
Hvad angår motion, så kan vi ikke tabe os gennem denne alene. Men den er vigtig for sundheden, fordi musklerne bliver i stand til at optage blodsukkeret bedre, uden at der skal produceres mere insulin. Uden aktivitet forbliver sukkeret og fedtet i højere grad i årerne. Bogen beskriver ligeledes en lang række andre fordele ved motion
Den bedste måde, hvorpå problemet med sukker i maden kan øses på, er gennem information kombinere med lovgivning, forbrugerbevægelser og sikring af uskadelig mad alle de steder hvor der færdes børn. Dette er simpelthen noget vi skylder dem, så de ikke får anlagt livsstilsproblemer, som de skal slås med resten af livet.